This blogs life

Når man nu ikke lige har fundet et job, og kan gå her og fise husleje som man egentlig ikke har råd til at betale uden løn… Så bør man jo foretage sig noget andet for at ” holde sig i gang” hvad det så end indebærer. Har sjældent hørt om nogen der fik et job fordi de mens de gik arbejdsløse lagde fliser i haven, byggede et cykelskur eller malede hele hytten. Men hvorom alting er har jeg alligevel kastet mig ud i at få ryddet HELT ud i skuffer og skabe, og få malet, hevet gulvtæppet osv osv. Så her lignjer jo lidt et syndigt rod, fordi alting er ” en process” ( Ord stjålet fra tidligere teaterkarriere som betyder at jeg ikke lige er blevet færdig men planlægger at blive det i en ikke tidsindrammet nærtstående fremtid..)

Men hvor er det dog bare svært at tage sig sammen til at lave noget som helst når man bare hellere vil sidde i sin solbeskinnede karnap, drikke en kop the og høre på fuglebasserne der synger foråret ind.

Så sidder man her igen. Og venter. Tålmodigt. Eller ok ikke så tålmodigt egentlig for tanken om at ingen vender tilbage og man står tomhændet på den sidste dag er mere skræmmende end man skulle tro.

Er startet på det store forkromede bachelorprojekt og har taget kontakt til en række mennesker som lige ved en masse om emnet. Og flere af dem syntes det lyder SÅ spændende og det vil de bare gerne være med til, og jeg skriver lige tilbage til dig imorgen når jeg har vendt den med kollegerne.

Men det gjorde du ikke. Fordi “imorgen” skulle du lige til et møde, og dagen efter skulle du have fri og så var det weekend, og så var der gået to uger og hvem hved hvorfor. Det er også ok hvis du ikke gider alligevel -vi forstår sandelig godt hvor travlt du har på dit arbejde, med alle de møder og alt det papirarbejde. Men er du så ikke sød lige at sende en mail? Jeg har taget tid og det tager lige omkring  38 sekunder at skrive

    ” Hej. Som aftalt vender jeg tilbage. Jeres projekt lyder spændende men jeg kan ikke overskue at hjælpe jer på nuværende tidspunkt, og håber i finder en anden. MVH..”

Det ville være helt almindelig pli, istedet for bare at lade os gå her og sylte i vores egen angstens sved.

Og p.s -ville det ikke være dejligt at få nogle kolleger til at hjælpe dig? Så er vi jo altså nødt til at bestå vores bachelor opgaver først ikke?

/esme uden informanter.

Hvad sker der lige? Efterskælvende I Haiti er knapt overstået, og støvet fra Island knapt lagt sig, før det vælter ind med flere dårlige nyheder. Oversvømmelser i Pakistan, chillenske minearbejdere spærret inde, læger slås under en fødsel, og senest er en vulkan i Indonesien vågnet op efter at have ligget stille i 400 år.

Da vi hørte om Haiti var vi bestyrtede og sendte penge og tanker til de overlevende. men med alle de katastrofer på en gang er vi så blevet ligeglade? Har vi fået en eller anden form for overstimulation på katastrofe området? Jeg tager mig selv i at tænke: “Åh nej hvad nu” når jeg hører om endnu en katastrofe der koster menneskeliv,især når det er så langt væk. Istedet for at komme til lommerne NU -for godt nok har vi givet en masse -men det eneste vi går glip af ved at give lidt mere er flere forbrugsgoder, og til gengæld hjælper vi et andet menneske som ligenu er bange, udmattet og i sorg fordi alt de har kæmpet for og familiemedlemmer er væk for altid.

Jeg tager også mig selv i at begynde at tænke over om Mayaerne havde ret. Gad de ikke lave flere sider i deres kalender -eller nærmer vi os begyndelsen på enden, og bør jeg sætte mig ned i rundkreds med mine venner og holde i hånd og synge “Vi Voksne Kan Også Være Bange”

Eller ser jeg bare for mange katastrofefilm…

/Esme, med puden for ansigtet.

…Og så læste jeg lige på tekst-tv at hørbukser er sooo last season.

Helt ærligt -Tekst-tv er sgu da selv soooo last century. Mage til ikke -brugervenligt, og uddateret informationstjeneste skal man lede længe efter. Drop det!! Og lad så iøvrigt venligst mine hørbukser være i fred -det er sgu det eneste der er værd at gå i, i den her varme hvis man ikke vil ligne en der har tisset i bukserne, efter 5 minutter på et bussæde!

” I anledningen af min øh.. 17 års fødselsdag er du inviteret til pyjamas party”

Sådan lød overskriften på en indrømmet temmelig lyserød invitation jeg havde sendt ud til en håndfuld gode veninder. Ingen af os har været 17 år i mange år og jeg var pænt spændt på modtagelsen.  Men jeg kan varmt anbefale det! Det er meget længe siden jeg har haft det SÅ sjovt. vi var 5 “tøser” (læs 30-somethings) iført pyjamas naturligvis, der sad på gulvet i min stue på madrasser der dækkede det meste af gulvet.  Ingen af de inviterede piger kendte hinanden, men der gik 5 minutter så snakkede alle som barndomsveninder. Vi spiste slik chips, pizza, mere slik, drak sodavand, malede negle i yderst yndige farver, lavede virkeligt flotte armbånd af perler og fandt underlige musiknumre på youtube. En havde medbragt en Hello Kitty venindebog som vi skrev i -måske flere gange end en, med vores alter ego. Vi gav os selv teenagenavne og spammede måske og måske ikke et halvkendt teenagebands gæstebog med nogle fangirl hilsner, og havde fantastiske grineflip hvor man får helt ondt i kinderne og maven.

Vi sluttede aftenen af med at ligge på hver vores madras, med lyset slukket og se den legendariske  film ” Den Blå Lagune” som en af veninderne havde været så venlig at opstøve. Så lå vi der i mørket og mindedes tiden hvor verden var åben og ens største problem var at man ikke havde noget at tage på til festen på fredag. Vi huskede hvem vi var inden vi blev de kyniske halvgamle kvinder, som var ophavsmænd til kommentarer som ” Hvorfor helvede er Brook Shields hår klistret fast til hendes patter når man lige så hendes skræv da hun svømmede” “Hvorfor ser man hele tiden Christopher Atkins tissemand -er det ikke en Amerikansk film?” Og ” Knalder de så aldrig? Det var det eneste jeg ku huske fra filmen og så gør de det slet ikke..?” og andre upassende kommentarer, der ikke helt stod mål med filmens uskyldsrene tema.

Jeg sov helt fantastisk på gulvet i min stue omgivet af 4 fantastiske kvinder.

… Og vi har aftalt at mødes og se ” Den Blå Lagune 2″ snarest!

XOXOX /BFFs 4Evah <3

/Esme -der lige skal på Facebook og Untagge sig selv på pinlige nattøjsbilleder.

Jaja, jeg ved godt at det skulle have været sommer, efter alt det kolde vinter.

Men jeg kan altså godt li sommerregn. Det dufter fantastisk, det køler og det giver hyggelige dage indenfor og tid til eftertanke.

….Plus det faktum at jeg læser til eksamen og nu ikke behøver være misundelig over alle dem der kan sidde ude og nyde deres haver mens jeg er fanget svedende over bøgerne

Jeg er hundesitter idag. Og vågnede op ved siden af hund, der i ly af natten havde sneget sig op i min seng, taget det meste af dynen, snorkede, vred sig, fyldte over halvdelen og prustede mig ind i hovedet med sin ringe hundeånde, for ikke at tale om visse andre dunster der kommer ud af en sådan afslappet hund…Dertil skal lægges at jeg egentlig er lidt allergisk overfor hunden og derfor føltes det som om jeg pludselig var blevet enormt forkølet, trods indtagelse af diverse håndkøbsmidler.

Men hvor var det dog egentlig hyggeligt, og jeg sov så godt som jeg ikke har gjort længe, med en trofast beskytter ved min side

Jeg er så heldig at bo lige ved siden af en skov. Nu er det således at jeg for ganske nyligt brokkede mig over at det var koldt og vi længtes efter sommer, men da havde jeg så tilsyneladende lykkeligt glemt fra sidste år, hvorfor sommer ikke kun er idel lykke.

Jeg har blot eet spørgsmål:

HVORFOR IND I HELVEDE SKAL DE RÅDNE LORTEFUGLE SIDDE LIGE UDEN FOR MIT VINDUE OG RÅBE TIL HINANDEN KLOKKEN 4 OM MORGENEN?  Jeg mener fair nok du syns hende Pipi derovre er superlækker og vil gerne lade hende høre din superseje pippestemme -men come ooon birdy! Skrid dog et eller andet sted hen og snak sammen istedet for at sidde der og råve, så jeg kan få lov at sove!

I dag er jeg ligeglad. Det er ligemeget at jeg burde have læst noget mere inden eksamen, og at jeg har et kæmpe overtræk på kontoen, og ikke nogen udsigt til job foreløbigt. Jeg er ligeglad med at der står en stor opvask og griner af mig i køkkenet, og ligeglad med at jeg snart løber tør for rene viskestykker. Jeg er endog ligeglad med de mildest talt latterlige spareforslag, og ligeglad med at min underbo ryger så meget at mit køkken lugter som rygerummet på en maskinfabrik.

For idag var det sommer…

Og idag tordnede det og regnede som det kun kan på en varm sommerdag. Alle snakkede sammen ved busstoppet, som vi stod der i vores våde tøj, og prøvede på at brokke os over at vi var våde, men vi var tydeligtvis alle hemmeligt glade, for det duftede som det kun kan efter en sommerskylle, og verden virkede et øjeblik som et meget bedre sted.

Øv.

 Ikke fordi jeg egentlig er en sommerjunkie. Min ynglingsårstid er efteråret, med de sprøde blade og den skarpe luft. men det har været meget koldt, meget længe og det spirende forår forsvandt ligeså hurtigt som det kom. Og jeg FRYSER altså! Så nu har jeg taget konsekvensen og har idag fundet mine strikketrøjer frem fra skabet igen, ditto vinterjakke og har tændt for varmen i hele hytten. Farvel varmepenge jeg vil savne jer i oktober månede når jeg ikke får jer tilbage.